Værdigrundlag
Formål
Ringe Fri- og Efterskole vil drive fri og efterskole efter de til enhver tid gældende love for friskoler, private grundskoler og frie kostskoler.
Ringe Fri- og Efterskoles overordnede formål er at drive skole med rod i den grundtvig-koldske skoletradition med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratiske dannelse.
Skolen vil i hele sit virke forberede eleverne til at leve i et samfund, som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Værdigrundlag
Ringe Fri- og Efterskole
Værdigrundlag På Ringe Fri- og Efterskole danner det forpligtende fællesskab rammen for måden vi - elever, medarbejdere og forældre - er sammen på.
Vi tror på, at elevernes udvikling, læring, kreativitet og dannelse næres af deres nysgerrighed og mod på livet.
Derfor vil vi gennem et samvær præget af åndsfrihed, gensidig tillid og respekt for livets mangfoldighed, øge elevernes selvværd og give dem mod på livet.
Mod til, med kreativiteten som legeplads og nysgerrighed på verden, hinanden og sig selv som drivkraft, at gå ud og sætte et positivt præg på samtiden - og dermed fremtiden.
Uddybning af værdigrundlaget
Ringe Fri- og Efterskole er et fællesskab, man vælger til. Vi værdsætter det nære - i små og store fællesskaber med hinanden - og vægter en skolestørrelse, hvor alle kender hinanden. Hos os får fællesskabet værdi, når vi har mod til at være os selv, men ikke er os selv nok.
Som skole ser vi ud over os selv og tager gerne et ansvar, der hvor skolen indgår i større fællesska-ber. Vi har stor interesse i vores lokalsamfund og samarbejdet med andre skoler, foreninger og kulturinstitutioner.
Vi laver skole med afsæt i historien og skolens traditioner. Det betyder noget, når vi forpligter os på hinanden, og det betyder noget, når vi sammen tager ansvar i den samtid og for den fremtid, vores skole er en del af.
I det forpligtende fællesskab indgår både organiserede og ikke organiserede fællesskaber. Vi gøder jorden for disse fællesskaber og kan for eksempel se dem på fodboldbanen hos store og små ele-ver, på legepladsen, på gangene og i kontaktgrupperne, når mennesker knytter an til at være sam-men om at dele oplevelser, tanker og følelser. Fællesskab fordrer noget, og fællesskab skal næres, da mennesker finder sig selv i det forpligtende fællesskab.
I det forpligtende fællesskab har alle mennesker værdi. At være en del af et fællesskab - uanset evner og kunnen – giver selvværdet mulighed for at vokse. På Ringe Fri- og Efterskole ser vi hele vejen rundt om mennesket, og det hjælper vores elever til at kunne mærke og være sig selv. Vi tror på, at selvværd bygges op af at blive set, anerkendt, udfordret og opmuntret, så man kan få øje på egne evner og muligheder og finde sin plads i fællesskabet.
Åndsfriheden er at finde som begreb i det grundtvig-koldske livs- og skolesyn. Vi ser den som afgø-rende for at føle sig fri til at tænke. På vores skole bestræber vi os på at lade åndsfriheden leve der, hvor vi giver rum til samtalen; ”lad os tale om det frit”.
Som udgangspunkt er mennesket født nysgerrigt. Vi ønsker at værne om og styrke denne nysger-righed hos både børn, unge og voksne. De grundtvig-koldske frie skoler bygger på en tradition, hvor nysgerrigheden vækkes gennem formidlingen af det levende ord. En af vores fornemmeste opgaver er netop at motivere til denne nysgerrighed - i såvel den konkrete læringssituation - som i mødet med andre.
Ringe Fri- og Efterskole tilbyder en spændende og alsidig undervisning ved hjælp af fagligt kompe-tente undervisere. På Ringe Fri- og Efterskole udfordres eleverne på områder og med aktiviteter, de måske ikke har prøvet før. Der arbejdes for at skabe et trygt læringsmiljø med gode rammer, hvor mod og selvværd kan vokse. Vi arbejder både med det mentale og det kropslige mod. Vi væg-ter relationsdannelse højt, elever og voksne imellem. Når tilliden skabes, kan modet vokse og ud-fordringer overkommes. Gennem udfordringer tilpasset den enkelte elev og gennem fremlæggel-ser, opvisninger, forestillinger og meget andet, skaber vi rum til at kunne være modige og samtidig
at kunne sige fra, mærke egne grænser, tage stilling og handle. Vi vil gerne give eleverne mod til at turde være udenfor det komfortable, hvor det er naturligt at fejle og miste fodfæste for en stund.
På Ringe Fri- og Efterskole vægter vi, at vores elever møder en bred vifte af både boglige og prak-tisk/musiske fag og aktiviteter af høj kvalitet, som i samspil med hinanden højner fagligheden og udvikler kreativiteten. Vi vægter de ”kropslige fag”, som vi sætter i spil i en kreativ form. Det er en vigtig del af dannelsen, hvor læring sker og opleves med hele kroppen – både hoved, hænder og hjerte. Først oplive, så oplyse.
På Ringe Fri- og Efterskole er vi optaget af at skabe nære relationer til og mellem vores børn og unge og deres familier – relationer hvor tillid og respekt er nøgleord. Dette skaber de bedst mulige forudsætninger for skolens kerneopgave - undervisningen og dannelsen af det hele menneske
Definitioner
Åndsfrihed
Åndsfrihed er afgørende for at føle sig fri i tanken, den skaber rum og plads for en kritisk stillingtagen til det omgivende samfund: Åndsfriheden lever i sko-len, der hvor vi giver rum og plads til ligeværdig samtale.
Mod
Mod betyder for os: Kropsligt mod, livsmod, robusthed, fri-mod og selvtillid. Mod til at kaste sig ud i noget nyt og ukendt - til at være nysgerrig, til at turde fejle, stå op for andre, overvinde sig selv og turde være den man er. Tryghed er en af for-udsætningerne for at udvikle mod.
Mangfoldighed
Mangfoldighed betyder for os frihed til forskellighed. Mangfoldig-hed fordrer, at vi respekterer og accepterer vores medmenneskers forskellighed i forhold til f.eks. kultur, religion, udtryk, meninger mm.
Nysgerrighed
Nysgerrighed skaber bevægelse. At være nysgerrig på sine medmennesker, verden og sig selv er for os en vigtig forudsætning for både at udvikle sig som individ, indgå i samtaler og i fællesskab med andre. Nysgerrighed kan være motiverende for at til-egne sig viden, færdigheder og kompetencer.
Tillid og respekt
Det er vigtigt for os, at vi som mennesker har tillid til, at vi vil hinanden det bedste. Gensidig tillid og respekt betyder for os, at vi tror på hinandens gode intentioner samtidig med, at vi respekterer hinandens forskellighed. Vi har tillid til, at vi varetager forskellige roller og ansvar ordentligt.
Selvværd
Et godt selvværd, mener vi, kræver en grundlæggende viden om, hvem man er og en oplevelse af at være værdifuld. Oplevelser af at føle sig værdsat frem-mer selvværdet.
Kreativitet
Kreativitet er karakteriseret ved evnen til at opfatte verden på nye må-der, at finde skjulte mønstre, at skabe nye sammensætninger og løsninger. Kreativi-tet involverer både at tænke nyt og skabe. Kreativitet betyder derfor for os som skole at kunne komme med noget nyt.
Dannelse
Dannelse er for os et udgangspunkt for at kunne forholde sig til verdenen, at verden bliver kendt og meningsgjort, at være i verden på en moden måde. Dan-nelse er en vedvarende proces, og dannelse handler om at være menneske i verden, mødet mellem mennesket og verden, et møde mellem det velkendte og det frem-mede og et møde mellem det individuelle og det fælles.