Musiklinje
BRÆNDER DU FOR MUSIK?
- Musiklinjen på RE er for dig, der gerne vil spille en masse musik sammen med andre.
- Musiklinjen på RE er for dig, der har lyst til at udvikle nye sider af dig selv eller videreudvikle det, du allerede kan.
- Musiklinjen på RE har plads til alle, der har lyst til at udvikle sig musikalsk. Vi tilpasser niveauet til dig, så du får passende udfordringer.
- På musiklinjen på RE mærker vi musikken i både teori og praksis.
MUSIK
Brænder du for at spille musik, og har du lyst til at udvikle dig og blive en del af et fedt musikalsk fællesskab, så venter musiklinjen på dig!
På linjen spiller vi i band, fordyber os, og udvikler os på vores instrumenter, samtidig med at vi opnår en dybere forståelse for musik som helhed.
Du får samtidig en teoretisk og rytmisk værktøjskasse, som gør dig til en dygtigere musiker. Vi arbejder med sceneshow, udtryk og performance, og vi øver os i at ”være på” og levere et fedt, fælles udtryk. Undervisningen tager udgangspunkt i rytmisk musik i forskellige udformninger.
Musik skaber fællesskab, og på musiklinjen på RE har vi mange oplevelser sammen. Først og fremmest spiller vi en masse musik sammen, vi tager på linjetur, vi spiller koncerter, og vi laver forestilling/musical. I disse rammer kan du både mærke kraften i det tætte sammenspil med andre, og du kan træde frem som solist.
”Øvelse gør musiker”, og for at være en del af musiklinjen, er det eneste krav, at du har lyst til at øve dig – solo som i fællesskabet. Vi kan tilbyde dig kvalificeret undervisning med fokus på sammenspil, improvisation og udtryk, og du vil tilegne dig en grundlæggende musikforståelse, uanset udgangspunkt, niveau og instrument
FACILITETER
Musiklinjen ”bor” i skolens veludstyrede musikhus, hvor vi har to øvelokaler og et lydstudie med plads til masser af kreativ udfoldelse. Vi har gode faciliteter og professionelt udstyr, så vi har de bedste betingelser for gode musikalske oplevelser – både i dagligdagen, og når vi tager på landevejen for at spille koncerter.
DET KENDETEGNER LINJEN
- Masser af sammenspi
- Fedt musikalsk fællesskab
- Turné, koncerter og forestilling
- Musik i teori og praksis
- Fede faciliteter med professionelt udstyr