Upcycling
GLÆD DIG TIL AT VÆRE KREATIV
Er du optaget af bæredygtighed, og elsker du at forvandle yt til nyt? Så er valgfaget Upcycling noget for dig!
Upcycling
I valgfaget Upcycling vil du komme til at arbejde med forskellige typer materialer. Fælles for dem er, at de trænger til nyt liv. Nogle af vores materialer finder vi sammen i byens genbrugsbutikker, mens andre måske ligger og samler støv i dit skab. Har du en ide til hvordan vi kan forvandle konservesdåser til lamper med et personligt touch? Eller drømmer du om at sy dine egne sommerkjoler af gammelt sengetøj? Så kom og vær med!
FACILITETER
I valgfaget Upcycling kommer vi hovedsageligt til at opholde os i skolens håndarbejdelokale. Her er skabene fulde af materialer, og symaskinerne står klar til at blive brugt. Lokalet er stort og rummeligt, og der er plads til store armbevægelser. Alt efter projekterne kan lokationen også være i sløjdlokalet, kunst mm.
KENDETEGN FOR Faget
- Finde materialer i byens genbrugsbutikker
- Udvikle nye produkter ud af genbrugsfund
- Sy beklædning og accessoires ud af genbrugsfund
- Give gammelt tøj nyt liv – Fx med broderi